Inden for softwareudvikling spiller kvalitetssikring en afgørende rolle for at sikre, at applikationer fungerer problemfrit under forskellige forhold. Midt i mængden af testmetoder dukker soak testing op som en afgørende praksis, der validerer softwaresystemers stabilitet, udholdenhed og ydeevne over længere perioder. Ved at udsætte en applikation for vedvarende og store belastninger afslører soak testing skjulte sårbarheder og giver udviklere mulighed for at finjustere deres kreationer for at opnå optimal ydeevne.
I denne artikel undersøger vi betydningen af soak tests, hvordan man udfører soak tests, og hvilke soak test-værktøjer der kan forenkle soak tests og forbedre effektiviteten af dine soak tests.
Hvad er soak testing?
Soak testing, også kendt som endurance testing eller longevity testing, er en type ikke-funktionel softwaretest, der evaluerer en applikations opførsel og ydeevne under vedvarende eller længerevarende brug. Det sigter mod at simulere scenarier fra den virkelige verden, hvor softwaren udsættes for kontinuerlig brug, store belastninger eller længere driftsperioder. Det primære formål med soak testing er at identificere potentielle problemer relateret til systemressourcer, hukommelseslækager, forringet ydeevne og generel stabilitet over en længere periode.
Under en soak-test udsættes applikationen for en konstant arbejdsbyrde eller en tung brugerbelastning i en længere periode, typisk fra flere timer til flere dage. Denne langvarige eksponering hjælper med at afdække problemer, som måske ikke dukker op under kortere testcyklusser, såsom hukommelseslækager, ressourceudtømning, forringelse af systemets ydeevne eller problemer, der opstår ved langvarig dataakkumulering.
Hovedidéen bag soak testing er at afgøre, hvor godt systemet kan håndtere vedvarende stress, så man sikrer, at det forbliver stabilt og fungerer pålideligt selv under kontinuerlig brug. Det har til formål at identificere enhver forringelse af ydeevnen, hukommelseslækager eller andre systemrelaterede problemer, der kan opstå over tid. Ved at udsætte softwaren for en kontinuerlig belastning giver soak testing indsigt i dens langsigtede adfærd og hjælper med at identificere eventuelle flaskehalse eller sårbarheder, der kan opstå i længere driftsperioder.
Hvornår skal vi udføre soak testing?
Soak testing er især vigtigt for applikationer, der forventes at køre kontinuerligt, såsom webservere, databasesystemer eller software, der anvendes i kritiske miljøer, hvor nedetid ikke er acceptabelt. Nogle andre eksempler på lejligheder, hvor soak testing er vigtig, er:
1. Nye softwareudgivelser:
Når en ny version eller udgave af et softwareprogram udvikles, kan man bruge soak testing til at vurdere dets stabilitet og ydeevne under vedvarende brug. Det hjælper med at identificere eventuelle problemer, der kan opstå efter længere tids drift, og sikrer, at den nye version kan holde til at blive brugt i den virkelige verden.
2. Systemopgraderinger:
Når der foretages væsentlige opgraderinger eller ændringer i den underliggende systeminfrastruktur, som f.eks. opgraderinger af operativsystemer, databasemigreringer eller hardwareudskiftninger, kan organisationer ved at udføre soak testing validere, at det opgraderede system kan håndtere kontinuerlig brug uden nogen negativ indvirkning på applikationens stabilitet eller ydeevne.
3. Spidsbelastningsperioder:
Hvis softwareapplikationen forventes at blive brugt meget i bestemte perioder, f.eks. i forbindelse med sæsonbestemte spidsbelastninger, reklamekampagner eller forventede stigninger i brugeraktiviteten, bliver soak testing afgørende.
Det optimale tidspunkt at udføre soak-test på er i weekenden, hvor applikationen kan være i drift uafbrudt i længere perioder, herunder både dag og nat. Den specifikke timing kan dog variere afhængigt af begrænsningerne og kravene i testmiljøet.
Når du ikke har brug for soak tests
Selvom soak testing er en værdifuld praksis i mange softwareudviklingsscenarier, er der nogle få situationer, hvor det måske ikke er nødvendigt eller gavnligt at udføre soak tests. Disse omfatter:
1. Kortvarige anvendelser:
Hvis du udvikler en applikation, der er beregnet til kortvarig eller engangsbrug, hvor brugerne ikke forventes at interagere med den i længere perioder, er det måske ikke nødvendigt med soak testing. Blødtest er mere relevant for applikationer, der er beregnet til at køre kontinuerligt eller i længere tid.
2. Anvendelser med begrænsede ressourcer:
Nogle applikationer har begrænsede ressourcer, f.eks. indlejrede systemer eller lette mobilapplikationer med strenge hukommelsesbegrænsninger. I sådanne tilfælde giver soak testing måske ikke nogen væsentlig indsigt, da begrænsningerne allerede er kendt og optimeret i vid udstrækning. I stedet kan andre testmetoder, der fokuserer på ressourcebegrænsninger, være mere velegnede.
3. Tids- og budgetbegrænsninger:
I situationer, hvor tids- og budgetbegrænsninger er alvorlige, og risiciene forbundet med udvidet brug er relativt lave, kan organisationer beslutte at prioritere andre testaktiviteter frem for soak testing. Selvom soak testing giver værdifulde indsigter, kræver udførelsen ekstra tid, ressourcer og infrastruktur.
4. Stabile applikationer:
Hvis en applikation har været i produktion i en længere periode og har gennemgået grundige tests og performanceoptimering tidligere, er det måske ikke så kritisk at udføre regelmæssige soak tests. Periodisk reevaluering kan dog stadig være en fordel, hvis der indføres væsentlige ændringer eller opgraderinger.
Det er vigtigt, at udviklere nøje vurderer, om soak testing er nødvendigt, før de beslutter sig for at springe det over. Selv om soak testing ikke er afgørende, bør man udføre andre former for softwaretest.
Hvem er involveret i soak testing?
Soak testing udføres typisk af softwaretestteams eller kvalitetssikringsfolk (QA) med ekspertise i performancetest og testautomatisering. Testere med speciale i performancetest eller udholdenhedstest er ofte ansvarlige for at planlægge, designe og udføre soak tests. De har en dyb forståelse af testmetoder, performancemålinger og værktøjer, der er nødvendige for at udføre grundig soak testing.
QA-ingeniører spiller også en afgørende rolle i at sikre den overordnede kvalitet og ydeevne af softwareapplikationer. De samarbejder med udviklere og testere om at definere krav til soak testing, udvikle testplaner og analysere testresultater. QA-ingeniører kan også hjælpe med at vælge passende værktøjer og teknologier til at udføre soak tests effektivt.
Hvad tester vi i soak testing?
I soak testing testes forskellige aspekter af en applikation for at evaluere dens opførsel og ydeevne under vedvarende brug. De nøgleelementer, der typisk testes i soak testing, omfatter stabilitet, hukommelse, ressourcer, systemgendannelse og meget mere.
1. Stabilitet
Soak testing har til formål at bestemme applikationens stabilitet over tid. Den vurderer, om applikationen forbliver funktionsdygtig uden nedbrud, frysninger eller uventede fejl under længere tids brug.
2. Hukommelseslækager
Et vigtigt fokus for soak testing er at identificere og håndtere hukommelseslækager. Det indebærer overvågning af applikationens hukommelsesforbrug over en længere periode for at sikre, at der ikke er væsentlige hukommelseslækager eller problemer med hukommelsesforbruget, som kan føre til forringet ydeevne eller ustabilitet i systemet.
3. Udnyttelse af ressourcer
Soak testing evaluerer, hvor godt applikationen håndterer sine ressourcer, såsom CPU-brug, diskplads, netværksudnyttelse eller databaseforbindelser, under vedvarende brug. Det hjælper med at afdække eventuelle ressourcerelaterede flaskehalse eller ineffektivitet, der kan påvirke ydeevnen.
4. Forringelse af ydeevne
Soak testing har til formål at identificere enhver forringelse af ydeevnen, der opstår over tid. Den måler og analyserer applikationens responstid, throughput og andre performancemålinger for at afgøre, om der er nogen signifikante fald i performance eller responsivitet under længere tids brug.
5. Systemgendannelse
Soak testing undersøger også, hvor godt applikationen kommer sig efter ekstraordinære scenarier eller systemafbrydelser. Den validerer, om applikationen kan genoptage normal drift og opretholde stabiliteten efter hændelser som netværksafbrydelser, genstart af databaser eller genstart af servere.
6. Akkumulering af data
Hvis applikationen involvererlangvarig dataakkumulering, sikrer soak testing, at systemet håndterer denne akkumulering effektivt uden at opleve datarelaterede problemer, såsom forringelse af databasens ydeevne, datakorruption eller datatab.
Karakteristik af blødgøringstest
Det er muligt at bruge karakteristika til at definere en soak-test, hvilket betyder, at disse karakteristika hjælper os med at forstå, hvad der adskiller soak-test fra andre former for softwaretest. Nedenfor er en liste over nogle af de mest karakteristiske egenskaber ved test af sugeevne.
1. Forlænget varighed
Soak tests indebærer, at applikationen udsættes for vedvarende brug i en længere periode, typisk fra flere timer til flere dage. Denne lange varighed hjælper med at afdække problemer, der måske først dukker op under langvarig drift. Varigheden af de fleste blødgøringstest bestemmes ofte af den tid, der er til rådighed.
2. Kontinuerlig arbejdsbyrde
Soak-tests simulerer scenarier fra den virkelige verden ved at udsætte applikationen for en konstant eller stor arbejdsbyrde i hele testperioden. Denne workload er designet til at replikere de forventede brugsmønstre og belaste systemet over tid. Applikationer skal derfor køre uden afbrydelser i en længere periode.
3. Scenariedækning
Soak tests skal dække alle de scenarier, som interessenterne er enige om, at de skal dække. Soak tests har til formål at replikere brugsscenarier fra den virkelige verden, herunder brugerinteraktioner, systeminput og databehandling. Testscenarierne er designet til at efterligne slutbrugernes forventede adfærd i længere perioder med brug af applikationen.
Strategier for gennemblødningstest
Før du udfører soak tests, er det vigtigt at fastlægge din soak test-strategi ved at tage højde for en række aspekter af din soak tests design.
Bestem dit testmiljø ved at overveje, hvilken hardware, software, database og operativsystem du vil bruge til at udføre din soak-test. Skriv testscenarier, der dækker alle de områder, du ønsker at teste, og vurder, hvor lang tid du skal køre dine soak tests for at teste ydeevnen tilstrækkeligt.
Der er også mange forskellige soak test-strategier, som du kan bruge, når du udfører soak testing, og nogle af dem er beskrevet nedenfor.
1. Strategi for konstant belastning
I denne strategi påføres applikationen en konstant arbejdsbyrde eller brugerbelastning under hele soak-testen. Målet er at vurdere, hvordan systemet præsterer og opfører sig under vedvarende brug uden væsentlige variationer i arbejdsbyrden.
2. Strategi for trinvis belastning
Denne strategi indebærer gradvist at øge arbejdsbyrden eller brugerbelastningen på applikationen over tid under soak-testen. Det hjælper med at identificere systemets ydelsestærskler og bestemmer, hvordan det håndterer stigende stressniveauer og brug.
3. Strategi for variabel belastning
Med den variable belastningsstrategi svinger arbejdsbyrden eller brugerbelastningen under soak-testen. Denne tilgang simulerer scenarier fra den virkelige verden, hvor applikationen oplever varierende niveauer af brug eller efterspørgsel. Det hjælper med at evaluere systemets evne til at tilpasse sig og håndtere dynamiske arbejdsbelastninger.
4. Analyse af forringet ydeevne
Denne strategi fokuserer på at overvåge og analysere forringelsen af ydeevnen over tid under soak-testen. Det indebærer sporing af nøgletal for ydeevne, såsom svartider eller gennemstrømning, for at identificere enhver gradvis forringelse af ydeevnen, der kan opstå under vedvarende brug.
Opklaring af forvirringen: soak testing
vs belastningstest vs stresstest
Inden for softwaretest kan der ofte være forvirring omkring begreberne soak testing, load testing og stress testing. Selvom disse testteknikker er beslægtede, tjener de forskellige formål og fokuserer på forskellige aspekter af en applikations ydeevne.
1. Hvad er belastningstest?
Load testing indebærer test af applikationens ydeevne under forventede eller forventede normale og maksimale brugsforhold. Formålet er at bestemme, hvordan systemet opfører sig og fungerer, når det udsættes for specifikke arbejdsbelastninger eller brugerbelastninger. Load testing hjælper med at identificere flaskehalse, svartider og gennemløbsmålinger ved forskellige belastningsniveauer. Målet er at evaluere, om applikationen kan håndtere det forventede brugerbehov og sikre optimal ydeevne under varierende arbejdsbelastninger.
Hvad er forskellen mellem soak testing og load testing?
De vigtigste forskelle mellem soak testing og load testing er:
Formål:
Det primære formål med soak testing er at vurdere systemets stabilitet, hukommelsesstyring, ressourceudnyttelse og ydelsesforringelse over en længere periode med vedvarende brug. Det har til formål at identificere problemer, der kan opstå over tid, såsom hukommelseslækager eller forringet ydeevne. I modsætning hertil har belastningstest til formål at evaluere applikationens ydeevne under specifikke arbejdsbelastninger eller brugerbelastninger. Det hjælper med at identificere flaskehalse, svartider og gennemløbsmålinger ved forskellige belastningsniveauer.
Varighed:
Soak-test indebærer, at applikationen udsættes for en længere periode med vedvarende brug, typisk fra flere timer til flere dage. Varigheden af soak testing er betydeligt længere sammenlignet med load testing, som fokuserer på at evaluere præstationsmålinger og adfærd under specifikke belastninger i en kortere periode. Belastningstest udføres normalt i en bestemt periode, eller indtil foruddefinerede præstationskriterier er opfyldt.
Variation i arbejdsbyrden:
I soak testing forbliver arbejdsbyrden eller brugerbelastningen konstant eller relativt stabil i hele testperioden. I modsætning hertil involverer belastningstest anvendelse af forskellige arbejdsbelastninger eller brugerbelastninger for at simulere scenarier fra den virkelige verden, herunder normale og spidsbelastningsperioder. Formålet er at forstå, hvordan applikationen klarer sig under forskellige belastningsniveauer.
2. Hvad er stresstest?
Stresstest fokuserer på at presse applikationen ud over dens normale driftsgrænser for at evaluere dens opførsel under ekstreme forhold. Det indebærer at udsætte systemet for høje brugerbelastninger, store datamængder eller ressourcebegrænsninger for at vurdere dets robusthed, stabilitet og gendannelsesmuligheder. Stresstest hjælper med at identificere applikationens brudpunkter, måle dens modstandsdygtighed under intens stress og validere dens evne til at komme sig på en elegant måde.
Hvad er forskellen mellem soak- og stresstest?
De største forskelle mellem soak testing og stresstest er bl.a:
Formål:
Soak testing har primært til formål at evaluere systemets opførsel og ydeevne under vedvarende brug over en længere periode. På den anden side er stresstest designet til at vurdere applikationens opførsel og ydeevne under ekstreme forhold, der presser den ud over dens normale driftsgrænser. Formålet er at identificere brudpunkter, måle modstandsdygtighed og vurdere evnen til at komme sig under intens stress.
Testbetingelser:
Soak testing simulerer brugsscenarier fra den virkelige verden, hvor applikationen udsættes for kontinuerlig brug. Stresstest skaber på den anden side ekstreme forhold ved at udsætte applikationen for høje brugerbelastninger, store datamængder eller ressourcebegrænsninger, der går ud over de forventede eller normale brugsmønstre.
Variation i belastning:
I soak testing forbliver arbejdsbyrden eller brugerbelastningen relativt ensartet eller stabil i hele testens varighed. I modsætning hertil indebærer stresstest typisk at øge arbejdsbyrden eller indføre ekstreme forhold for at presse systemet til dets grænser.
Intensitet:
Soak-test er kendetegnet ved en langvarig og kontinuerlig testperiode uden væsentlige variationer i arbejdsbelastningsintensiteten. Stresstest anvender intense og ekstreme forhold, der ligger uden for applikationens normale driftsparametre.
Fokus:
Soak testing fokuserer typisk på stabilitet og ydeevne over tid. Mens stresstest også evaluerer ydeevnen under ekstreme forhold, lægger den specifikt vægt på at teste applikationens gendannelsesfunktioner. Den vurderer, hvor godt systemet kommer sig efter den ekstreme belastning og vender tilbage til en stabil og funktionel tilstand.
Manuelle vs. automatiserede soak tests
Når det kommer til at udføre soak tests, har teams mulighed for at vælge mellem manuelle test og automatiserede testmetoder. Manuel soak testing indebærer, at menneskelige testere manuelt udfører testscenarierne og overvåger applikationens opførsel over en længere periode. Automatiseret so ak testing indebærer brug af specialiserede værktøjer eller frameworks til at automatisere udførelsen af testscenarier og overvåge applikationens opførsel over en længere periode. En stor del af automatiseringen af softwaretest udføres med robotprocesautomatisering.
Fordelene ved manuel soak testing er bl.a:
1. Fleksibilitet:
Manuel test giver testerne mulighed for hurtigt at tilpasse sig ændringer og justere testscenarier eller betingelser undervejs.
2. Kontekstuel forståelse:
Testerne kan bruge deres domæneviden og ekspertise til at fortolke resultaterne og træffe informerede beslutninger baseret på den observerede adfærd.
3. Omkostningseffektivitet:
Manuel test kan være mere omkostningseffektivt til mindre projekter, der ikke kræver omfattende automatiseringsinfrastruktur.
4. Observation i realtid:
Menneskelige testere kan observere og analysere applikationens adfærd og ydeevne i realtid, hvilket gør det lettere at identificere potentielle problemer eller uregelmæssigheder.
Ulemperne ved manuel soak testing er bl.a:
1. Tidskrævende:
Manuel test kan være tidskrævende, især ved længerevarende soak-tests, da den er afhængig af menneskelig indgriben og observation.
Udsat for menneskelige fejl: Manuel test er modtagelig for menneskelige fejl, såsom manglende observationer eller uoverensstemmelser i udførelsen af testscenarier, hvilket kan påvirke nøjagtigheden af resultaterne.
2. Begrænset skalerbarhed:
Manuel test er måske ikke egnet til store applikationer eller scenarier, der kræver håndtering af en stor mængde testcases på samme tid.
3. Ressourcekrævende:
Manuelle soak-tests kræver dedikerede menneskelige ressourcer i hele testperioden, hvilket måske ikke kan lade sig gøre i alle situationer.
Fordelene ved automatiseret soak testing:
1. Effektivitet og tidsbesparelse:
Automatiseret test reducerer markant den tid og indsats, der kræves for at udføre soak tests, da testscenarier kan programmeres og udføres automatisk.
2. Konsistens:
Automatisering sikrer konsekvent udførelse af testcases, reducerer risikoen for menneskelige fejl og giver mere pålidelige resultater.
Skalerbarhed: Automatiserede soak tests kan nemt håndtere store applikationer og store mængder testcases samtidigt, hvilket giver mulighed for mere omfattende test.
3. Overvågning af ydeevne:
Automatiserede værktøjer kan effektivt overvåge og analysere præstationsmålinger, hvilket gør det lettere at identificere præstationsforringelser eller anomalier.
Ulemperne ved automatiseret soak testing:
1. Indledende opsætning og vedligeholdelse:
Automatiserede soak tests kræver en forhåndsinvestering i opsætning af automatiseringsinfrastrukturen og vedligeholdelse af testscripts eller frameworks.
2. Begrænset kontekstuel forståelse:
Automatiserede tests mangler den domæneviden og kontekstuelle forståelse, som menneskelige testere bidrager med, hvilket potentielt gør det udfordrende at fortolke visse adfærdsnuancer.
3. Investering på forhånd:
Implementering af automatiseret soak testing kan indebære betydelige forhåndsomkostninger til anskaffelse af passende testværktøjer eller frameworks og træning af testteamet.
Typer af blødgøringstest
Der er mange forskellige typer af soak tests, hvilket betyder, at testerne skal vælge den type soak test, de vil bruge, før de begynder at teste. Nogle af de mest almindelige former for blødgøringstest er anført nedenfor.
1. Kontinuerlig gennemblødningstest
I denne type soak-test udsættes applikationen for en kontinuerlig arbejdsbyrde eller brug i en længere periode, typisk fra flere timer til flere dage. Formålet er at evaluere systemets stabilitet, hukommelsesstyring, ressourceudnyttelse og ydelsesforringelse over tid.
2. Inkrementel blødgøringstest
I en inkrementel soak-test øges arbejdsbyrden eller brugerbelastningen på applikationen gradvist over tid. Testen starter med en relativt lav arbejdsbyrde og øger den derefter gradvist for at vurdere systemets opførsel og ydeevne under stigende niveauer af stress og brug.
3. Sprængningstest
Burst soak-test indebærer, at applikationen udsættes for korte perioder med højintensiv arbejdsbelastning efterfulgt af perioder med hvile. Denne type soak-test simulerer scenarier, hvor applikationen oplever pludselige stigninger i brugeraktiviteten, så testerne kan vurdere, hvordan systemet håndterer og kommer sig over sådanne udbrud af brug.
4. Test af iblødsætning natten over
Som navnet antyder, udføres en nattens blødgøringstest i løbet af en hel nat, typisk fra flere timer til en hel nat. Denne type soak-test hjælper med at identificere eventuelle problemer, der kan opstå, når applikationen kører i en længere periode uden menneskelig indgriben eller overvågning.
Det skal du bruge for at komme i gang med soak testing
Før du kan gå i gang med at teste soak performance, skal du skabe et passende testmiljø og udarbejde en detaljeret testplan, der understøtter din test. Lad os tage et kig på, hvad du skal have klar, før du kan køre soak tests.
1. Testmiljø
Opsæt et passende testmiljø, der ligner produktionsmiljøet eller repræsenterer det tilsigtede brugsscenarie. Dette omfatter hardware, software, operativsystemer og netværkskonfigurationer, der er relevante for applikationen.
2. Testplan
Udvikl en omfattende testplan, der skitserer mål, omfang, testscenarier og succeskriterier for soak-testen. Definer de specifikke metrikker, du vil overvåge og måle under testen, såsom hukommelsesforbrug, CPU-udnyttelse, svartider og fejlrater.
3. Testdata
Forberede eller generere de nødvendige testdata til at simulere realistiske brugsmønstre og scenarier. Dette kan omfatte oprettelse af prøvebrugerkonti, udfyldning af databaser med relevante data eller generering af simulerede brugeraktiviteter.
4. Testværktøjer til gennemblødning
Identificer og anskaf de rette soak testing-værktøjer eller frameworks til at udføre soak testing. Disse testværktøjer kan omfatte performance-overvågningsværktøjer, automatiseringsframeworks eller belastningsgenereringsværktøjer til at simulere brugerbelastninger eller arbejdsbelastninger. Det er især vigtigt for testteams, der ønsker at bevæge sig i retning af hyperautomatisering.
5. Test-scripts
Udvikle eller konfigurere de testscripts eller scenarier, der skal bruges til at udføre soak-tests. Disse scripts skal simulere typiske brugerhandlinger, interaktioner eller transaktioner, som applikationen forventes at håndtere under testen.
Processen med gennemblødningstest
Der er lidt forskellige måder at udføre en blødgøringstest på, hvilket betyder, at processen vil variere fra test til test. Hvis du er ved at designe en soak-test til din applikation eller dit program, skal du følge disse trin for at komme i gang.
Trin 1: Definér mål og omfang
Definer klart målene og omfanget af soak testing-processen. Find ud af, hvilke aspekter af applikationens adfærd, ydeevne eller stabilitet du vil evaluere under testen. Identificer eventuelle specifikke problemområder eller potentielle risici, der skal tages hånd om.
Trin 2: Opret testscenarier
Udvikl et sæt testscenarier, der repræsenterer typiske brugsmønstre eller workload-scenarier for applikationen. Overvej faktorer som brugerinteraktioner, transaktionsmængder, datastørrelser og samtidige brugerbelastninger. Design scenarierne, så de simulerer vedvarende brug over en længere periode.
Trin 3: Opsætning af testmiljø
Forbered testmiljøet, så det ligner produktionsmiljøet eller simulerer det tilsigtede brugsscenarie. Konfigurer hardware, software, netværksindstillinger og eventuelle ekstra ressourcer, der kræves til soak-testen. Sørg for, at miljøet er stabilt og repræsentativt for forholdene i den virkelige verden.
Trin 4: Udfør udblødningstest
Udfør soak-testen ved at køre de foruddefinerede testscenarier i den ønskede varighed. Overvåg og indsaml relevante præstationsmålinger som hukommelsesforbrug, CPU-udnyttelse, svartider, fejlrater og systemressourceforbrug. Overvåg løbende applikationens adfærd og ydeevne under hele testen.
Trin 5: Analysér resultater og rapportér
Udfør soak-testen ved at køre de foruddefinerede testscenarier i den ønskede varighed. Overvåg og indsaml relevante performancemålinger som hukommelsesforbrug, CPU-udnyttelse, svartider, fejlrater og systemressourceforbrug. Overvåg løbende applikationens adfærd og ydeevne under hele testen.
Bedste praksis for soak testing
For at sikre effektiv og meningsfuld soak testing er det vigtigt at følge best practices, der optimerer testprocessen og giver præcise resultater. Disse best practices omfatter forskellige aspekter, herunder planlægning, udførelse, overvågning og analyse. Ved at følge disse best practices kan organisationer identificere potentielle problemer, optimere systemets ydeevne og levere robuste og pålidelige softwareprodukter.
1. Definer klare mål
Definer klart målene for soak testing-processen. Identificer, hvilke aspekter af applikationens adfærd, ydeevne eller stabilitet, du vil evaluere og forbedre gennem testen. Det vil give et klart fokus og guide testarbejdet.
2. Brug realistiske testscenarier
Udvikl realistiske testscenarier, der efterligner faktiske brugsmønstre og workload-scenarier. Overvej faktorer som brugerinteraktioner, transaktionsmængder, datastørrelser og samtidige brugerbelastninger. Scenarierne skal afspejle den forventede brug over en længere periode.
3. Replikere testmiljøer fra den virkelige verden
Opsæt et testmiljø, der ligner produktionsmiljøet eller simulerer det tilsigtede brugsscenarie. Sørg for, at hardware, software, netværkskonfigurationer og andre relevante elementer matcher produktionsmiljøet så tæt som muligt.
4. Maksimer testens varighed
Udfør blødgøringstest i længere tid for at simulere vedvarende brug. Afhængigt af anvendelsen og kravene kan denne varighed variere fra flere timer til flere dage eller endda længere. Længere varigheder giver bedre mulighed for at identificere forringet ydeevne eller stabilitetsproblemer over tid.
5. Måling af nøgletal
Overvåg og mål nøgletal for ydeevne under hele testen, såsom hukommelsesforbrug, CPU-udnyttelse, svartider, fejlrater og systemressourceforbrug. Kontinuerlig overvågning gør det muligt at identificere eventuelle flaskehalse i ydelsen eller problemer, der kan opstå under testen.
Typer af output fra soak tests
Outputtet fra soak tests er afgørende for at identificere problemer, optimere systemets ydeevne og sikre applikationens pålidelighed. Disse output giver værdifuld indsigt i systemets opførsel under længerevarende stress.
1. Måling af ydeevne
Performance-målinger fra soak testing omfatter målinger af den tid, det tager for applikationen at reagere på brugeranmodninger, samt fejlrater og gennemløb. Performancemålinger hjælper testere med at forstå, om en applikation eller et system lever op til de standarder, som interessenterne kræver.
2. Logfiler og fejlmeddelelser
Soak tests producerer også logfiler og fejlmeddelelser i tilfælde af, at dele af systemet fejler. Logfiler, der genereres under sæbetest, hjælper testerne med at identificere fejlmeddelelser og advarsler og finde ud af, hvorfor applikationen fejlede.
3. Rapporter
Efter soak-test producerer testere eller automatiseringssoftware detaljerede rapporter, der indeholder observationer og noter fra soak-testen samt anbefalinger til optimering af applikationens ydeevne og stabilitet i fremtiden.
Eksempler på blødgøringstest
En af de bedste måder at forstå, hvad soak performance testing er, og hvordan det fungerer, er at læse eksempler på soak tests, herunder testens mål og trin.
1. Test af databasens gennemblødning
Formål: At evaluere ydeevnen og stabiliteten af et databasesystem under længere tids brug.
Test-scenarie:
- Simuler en realistisk arbejdsbyrde ved løbende at udføre en blanding af læse- og skriveoperationer på databasen.
- Øg gradvist antallet af samtidige brugere eller transaktioner over tid for at efterligne vedvarende brug.
- Overvåg vigtige præstationsmålinger som svartider, gennemstrømning og fejlrater.
- Kør testen i 72 timer for at vurdere systemets opførsel under længerevarende stress.
2. Test af webapplikationer
Formål: At vurdere ydeevnen og stabiliteten af en webapplikation under vedvarende brug.
Test-scenarie:
- Simuler en realistisk brugerbelastning ved løbende at generere HTTP-anmodninger til webapplikationen.
- Variér typerne af anmodninger (f.eks. GET, POST, PUT) og testscenarier for at repræsentere forskellige brugerinteraktioner.
- Øg gradvist antallet af samtidige brugere eller forespørgselshastigheder over tid.
- Overvåg vigtige præstationsmålinger, herunder svartider, sideindlæsningstider og fejlrater.
- Kør testen i 48 timer for at evaluere applikationens opførsel under en længere periode med brug.
Typer af fejl og bugs opdaget
gennem gennemblødningstest
Soak testing kan hjælpe udviklere og testere med at identificere mange forskellige typer af fejl og bugs. Nogle af de mest almindelige fejl og mangler, der findes ved soak performance testing, er beskrevet nedenfor.
1. Hukommelseslækager
Soak testing kan identificere hukommelseslækager, som opstår, når et program ikke frigiver hukommelse, der ikke længere er brug for, hvilket resulterer i, at hukommelsesforbruget konstant stiger over tid. Ved at overvåge hukommelsesforbruget under soak-testen kan enhver unormal hukommelsesvækst eller -lækage opdages, hvilket hjælper med at identificere og løse hukommelsesrelaterede problemer.
2. Fejl i brug af databaseressourcer
Soak testing kan afsløre fejl relateret til databasens ressourceforbrug. Det kan være ineffektiv udførelse af forespørgsler, ukorrekt håndtering af forbindelser, utilstrækkelig indeksering eller for stort ressourceforbrug i databasen. Ved at udsætte applikationen for vedvarende brug og overvåge databasens præstationsmålinger kan soak testing afsløre problemer relateret til databasens ressourcestyring og guide optimeringsindsatsen.
3. Forringelse af ydeevne
Soak testing er specifikt designet til at vurdere en applikations ydeevne under længerevarende brug. Det kan identificere problemer med forringet ydeevne såsom gradvis forringelse af svartider, øget ventetid eller reduceret gennemstrømning, når systemet udsættes for vedvarende belastning. Ved at overvåge performancemålinger under testen kan soak testing lokalisere flaskehalse og give mulighed for performanceoptimering.
4. Forbindelsesfejl
Under soak testing kan forbindelsesfejl eller problemer identificeres. Disse fejl kan omfatte timeouts, mislykkede forbindelser eller problemer med netværksforbindelsen. Ved at simulere vedvarende brugerinteraktioner og overvåge stabiliteten af netværksforbindelser kan soak testing afdække problemer med netværkskommunikation og hjælpe med at løse forbindelsesrelaterede fejl.
5. Udmattelse af ressourcer
Soak testing kan fremhæve scenarier, hvor applikationen opbruger systemressourcer som CPU, hukommelse eller diskplads over tid. Ved at overvåge ressourceudnyttelsen under testen kan soak testing opdage situationer, hvor applikationens ressourcekrav overstiger den tilgængelige kapacitet, hvilket fører til forringet ydeevne eller ustabilitet i systemet.
Almindelige målinger i soak testing
Metrikker hjælper testere med at bedømme, om en applikation lever op til de objektive standarder, som interessenter, brugere og udviklere forventer. Almindelige performancemålinger, der overvåges i soak performance-test, er beskrevet nedenfor.
1. Responstid
Måler den tid, det tager for applikationen at reagere på brugerens anmodninger eller handlinger. Overvågning af svartider hjælper med at vurdere systemets reaktionsevne og brugeroplevelse under vedvarende brug.
2. Gennemstrømning
Angiver antallet af transaktioner eller anmodninger, der behandles af systemet pr. tidsenhed. Overvågning af throughput hjælper med at evaluere applikationens kapacitet til at håndtere vedvarende arbejdsbelastninger.
3. Fejlrater
Sporer forekomsten af fejl eller svigt under soak-testen. Overvågning af fejlrater hjælper med at identificere potentielle stabilitets- eller pålidelighedsproblemer og vurdere applikationens robusthed under længerevarende brug.
4. CPU-udnyttelse
Måler den procentdel af CPU-ressourcerne, der bruges af applikationen. Overvågning af CPU-udnyttelsen hjælper med at identificere flaskehalse eller ineffektivitet i kodeudførelsen, som kan påvirke applikationens ydeevne under vedvarende belastning.
5. Brug af hukommelse
Overvåger applikationens hukommelsesforbrug over tid. Sporing af hukommelsesforbrug hjælper med at identificere hukommelseslækager, overdrevent hukommelsesforbrug eller ineffektiv hukommelsesstyring, der kan føre til forringet ydeevne eller ustabilitet.
6. Båndbredde på netværk
Måler applikationens udnyttelse af netværksbåndbredden. Overvågning af netværkets båndbredde hjælper med at identificere potentielle problemer i forbindelse med netværkskommunikation, såsom overbelastning eller utilstrækkelig netværkskapacitet.
Gennemvæd testcases
I soak-test såvel som andre typer softwaretest spiller testcases en afgørende rolle i systematisk evaluering af en applikations ydeevne, stabilitet og modstandsdygtighed under vedvarende brug. Testcases skitserer specifikke scenarier, handlinger og forventede resultater for at validere applikationens opførsel over en længere periode. At skrive effektive soak test cases kræver omhyggelig overvejelse af forskellige faktorer og en forståelse af de ønskede resultater.
1. Hvad er testcases i soak testing?
Testcases i soak testing er detaljerede instruktioner, der definerer de trin, der skal udføres, de data, der skal bruges, og de forventede resultater, når en applikation udsættes for langvarig brug. Disse testcases er designet til at validere specifikke aspekter af applikationens ydeevne, stabilitet, ressourcestyring eller andre relevante parametre.
2. Sådan skriver du soak test cases
At skrive soak test cases indebærer:
- Identificering af testmål og klar definition af testfasens omfang
- Definition af testscenarier baseret på disse mål
- Bestemmelse af de testdata, du skal bruge under soak-tests
- Specificering af testtrin for hver fase af soak testing
- Afsæt nok tid til at køre udvidede soak-tests
- Udførelse af soak tests og overvågning af resultaterne
- Dokumentere resultaterne af hver soak-test for at kunne evaluere dem objektivt.
- Analysere testresultater og sammenligne forventede resultater med udfald
3. Eksempler på soak test cases
En testcase, der er designet til at simulere vedvarende brug af applikationen over en periode på 48 timer, kan involvere følgende trin:
- Start programmet.
- Overvåg og registrer det oprindelige hukommelsesforbrug.
- Udfør en række handlinger i applikationen gentagne gange i løbet af testen.
- Mål og registrer hukommelsesforbruget med jævne mellemrum i foruddefinerede intervaller (f.eks. hver time).
- Sammenlign hukommelsesforbruget ved hvert interval med det oprindelige hukommelsesforbrug.
- Hvis hukommelsesforbruget konsekvent stiger ud over en acceptabel tærskel, skal du markere det som en hukommelseslækage.
En testcase, der er designet til at vurdere stabiliteten af databaseforbindelser under en soak-test, kan involvere følgende trin:
- Start programmet, og opret databaseforbindelsen.
- Udfør en række databaseoperationer gentagne gange i løbet af testen.
- Overvåg forbindelsesstatus, og registrer eventuelle fejl eller svigt i forbindelsen.
- Genopret automatisk forbindelsen til databasen, hvis der opstår en forbindelsesfejl.
- Mål hyppigheden og varigheden af forbindelsesfejl eller -afbrydelser.
- Hvis forbindelsesfejlene overstiger en acceptabel tærskel, eller genoprettelsestiden er for lang, skal du markere det som et stabilitetsproblem.
De 5 bedste værktøjer, programmer og software til soak testing
Soak testing-værktøjer er softwareapplikationer eller frameworks, der er specielt designet til at lette og automatisere processen med at udføre soak tests.
Disse værktøjer giver en række funktioner til at simulere vedvarende brug, overvåge systemadfærd og analysere præstationsmålinger under testfasen. De hjælper med at strømline soak testing-processen ved at automatisere gentagne opgaver, muliggøre effektiv dataindsamling og tilbyde avancerede rapporterings- og analysefunktioner.
Lad os se på nogle af de bedste soak testing-værktøjer, der i øjeblikket er tilgængelige for virksomheder og softwaretestteams i alle størrelser.
1. ZAPTEST
ZAPTEST er et softwaretestværktøj, der fås i både gratis- og enterpriseversioner. ZAPTEST kan automatisere mange forskellige former for softwaretest, herunder soak-test, stresstest og performancetest ved hjælp af RPA og andre teknologier. ZAPTEST er nem at bruge og omfattende, og den gratis ZAPTEST-pakke er en god introduktion til soak testing-værktøjer.
2. Apache JMeter
Apache JMeter er et meget udbredt performancetestværktøj udviklet i JAVA og et af de bedste soak testing-værktøjer derude. Som open source og platformsuafhængig software giver det mulighed for omfattende performancetest. Derudover kan JMeter integreres med Selenium, hvilket også gør den velegnet til unit testing.
3. OpenSTA
OpenSTA, en forkortelse for Open System Testing Architecture, er et open source-værktøj designet til scriptede HTTP- og HTTPS-tunge belastningstest med præstationsmålefunktioner. Det er udviklet i C++ af CYRANO og understøtter specifikt Microsoft Windows-operativsystemer.
4. Udseende
Appvance er et automatiseringsværktøj, der bl.a. dækker funktions-, performance- og sikkerhedstest. Drevet af AI giver det et virtuelt brugerdashboard og analyser i realtid for omfattende testindsigt, og det er et af de mest nyttige soak testing-værktøjer på markedet i dag.
5. LoadRunner
LoadRunner er et kraftfuldt performancetestværktøj, der udmærker sig på markedet. Det understøtter ikke kun performancetest, men også unit- og integrationstest. LoadRunner tilbyder fleksibilitet til at inkorporere scripts fra JMeter og Selenium gennem et interface-bibliotek. Det er ikke gratis, men en prøveversion tillader et begrænset antal brugere.
Tjekliste, tips og tricks til blødgøringstest
Hvis du skal i gang med soak testing, skal du sørge for, at du har alt, hvad du skal bruge, før du begynder at teste. Det betyder en klar idé om, hvad du tester, detaljerede testcases, et realistisk testmiljø og de rigtige soak testing-værktøjer.
1. Lav en detaljeret testplan
Planlæg og skemalæg soak-testen for at sikre tilstrækkelig tid til en længere testperiode. Definer specifikke mål og succeskriterier for soak-testen, og forbered et omfattende testmiljø, der minder meget om produktionsmiljøet.
2. Brug de rigtige værktøjer
Sørg for, at hardware- og infrastrukturressourcerne er i stand til at håndtere den forventede belastning. Brug automatiserede testværktøjer til at simulere realistiske brugerscenarier og generere belastning, og download gratis soak testing-software for at strømline processen.
3. Indsaml data konstant
Overvåg systemressourcerne under soak-testen for at identificere hukommelseslækager, ressourcelækager eller andre problemer, der kan påvirke langvarige operationer. Mål nøgleindikatorer (KPI’er) som responstid, throughput og ressourceudnyttelse, og implementer lognings- og fejlsporingsmekanismer for at registrere og analysere eventuelle fejl eller undtagelser, der opstår under testen.
4. Strømlining af processer
Samarbejde med udviklere, systemadministratorer og andre interessenter om at adressere og løse identificerede problemer og sikre strømlinet drift til enhver tid. Gentag soak-testen med jævne mellemrum for at validere systemets ydeevne og stabilitet efter implementering af rettelser eller opdateringer.
7 fejl og faldgruber, du skal undgå, når du
implementering af soak tests
Der er mange faldgruber og fejl, som testere kan begå under en soak-test, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på disse udfordringer, så man selv kan undgå dem. Nedenfor er en liste over 7 af de mest almindelige fejl, som testere begår under soak testing.
1. Utilstrækkelig planlægning
Hvis man ikke afsætter nok tid eller ikke har en veldefineret tidsplan for soak-testen, kan det resultere i forhastet test eller utilstrækkelig dækning.
2. Upræcist testmiljø
At skabe et testmiljø, der ikke nøjagtigt afspejler produktionsmiljøet, kan føre til urealistiske testresultater og oversete performanceproblemer.
3. Forsømmelse af hardware
Hvis man ikke sikrer, at hardware- og infrastrukturressourcerne kan håndtere den forventede belastning, kan det føre til uventede flaskehalse i ydeevnen og upålidelige testresultater.
4. Mangel på ordentlig overvågning
Hvis man ikke overvåger og måler de vigtigste performanceindikatorer under soak-testen, kan det resultere i manglende indsigt i systemets opførsel og forpassede muligheder for at identificere performanceforringelser.
5. At overse lækager
Hvis man ikke aktivt overvåger for ressourcelækager eller hukommelseslækager under soak-testen, kan det forårsage langvarige driftsproblemer og forringe systemets ydeevne over tid.
6. Utilstrækkelig sporing af fejl
Hvis man undlader at implementere robuste fejlsporings- og logningsmekanismer, kan det være en udfordring at identificere og diagnosticere problemer, der opstår under soak-testen.
7. Undladelse af at handle på baggrund af testresultater
Hvis man bare kører testen uden at analysere og handle på resultaterne, kan det underminere formålet med testen. Det er vigtigt at gennemgå resultaterne, identificere præstationstendenser og tage fat på eventuelle problemer eller anbefalinger til forbedringer.
Konklusion
Soak testing spiller en afgørende rolle for at sikre pålideligheden, stabiliteten og ydeevnen af softwareapplikationer under langvarig brug. Det giver organisationer mulighed for at vurdere applikationens opførsel over en længere periode, afdække skjulte bugs eller fejl og optimere ydeevne og stabilitet.
Uanset om det udføres manuelt eller automatiseret ved hjælp af specialiserede soak testing-værktøjer, er soak testing en vigtig del af testprocessen, der giver værdifuld indsigt i en applikations udholdenhed og modstandsdygtighed.
